Materielrådgivning og udlejning

SCROLL NED

Vi laver arrangementer året rundt og leverer materiel og rådgivning til alt fra mindre niche-forsamlinger til store stadionkoncerter – samt diverse andre mindre festivaler rundt om i landet – og selvfølgelig vores egen Roskilde Festival. Derfor kan vi tilbyde udlejning af et stort sortiment af materiel til jeres midlertidige begivenheder.

Bæredygtig midlertidighed

Man kan ikke gå på kompromis med bæredygtighed, bare fordi man arbejder med midlertidige arrangementer og events. Det er i hvert fald vores holdning. Derfor går vi langt for at finde de mest bæredygtige måder at afvikle midlertidige arrangementer inden for de rammer, som er til rådighed. Det gør vi blandt andet ved løbende at afprøve og undersøge de grønne løsninger, som bliver udviklet, så vi kan tilbyde de bedste produkter til jer – og hjælpe med at skubbe hele vores branche i en grønnere retning.

Materielrådgivning

Hvis du ikke lige ved, hvad et grenudtag er for en størrelse, eller er i tvivl om, hvor mange toiletter man skal bruge til 500 begejstrede havefestdeltagere, kan du trygt tage fat i os. Vores erfaring og viden inden for alle typer af arrangementer og events gør os i stand til at finde netop det set-up, der passer til jer – og sørger for, at I og jeres gæster får en god oplevelse.

Som ekstra bonus er vores el-afdeling én af de allerstørste i Danmark, når det gælder udlejning af materiel til midlertidige arrangementer.

Vi kan bl.a. levere:

  • Eltavler og -kabler
  • Hegn og afspærring
  • Overkørsler og køreunderlag
  • Toiletter og VVS
  • Renovation

Hvis vi ikke selv har det på lager, så ved vi, hvem der har.

Kontakt os

Hvis du er nysgerrig på, hvordan vi kan hjælpe jer med lige præcis jeres opgave, kan I skrive til os på info@rfexperience.dk.

Vores materiel- og el-katalog

Vores store katalog med materiel og el-udstyr er så småt ved at flytte fra vores gamle hjemmeside til den nye – altså, her hvor du befinder dig lige nu. Men Rom blev ikke bygget på en dag, og vores katalog med overkørselsramper, flere kilometers lyskæder og alle mulige variationer af afspærring tager tid at flytte fra den ene hjemmeside til den anden. Hvis du gerne vil dykke ned i vores katalog, kan du besøge vores gamle hjemmeside her: