Den største tak

På kort tid hjalp vi TV 2 og DR med myndighedsbehandling og sikkerhed, så nationen kunne sende Hendes Majestæt Dronning Magrethe Den Største Tak.

SCROLL NED

Faktaboks

  • Kunde: Nordisk Film TV
  • Leverancer: Myndighedsbehandling, publikumsflow, beredskab, risikovurdering, sikkerhedsværter.
  • Periode: Januar 2024

Da Hendes Majestæt Dronning Magrethe stod på landsdækkende tv og fortalte nationen, at hun abdicerede, havde vores sikkerhedschef ikke meget tid til skihop den 1. januar. DR og TV 2 ville invitere danskerne til at sende Majestæten Den Største Tak – og for at det kunne gøres sikkert og med alle tilladelser på plads, skulle der rykkes hurtigt.

Den 12. januar 2024 blev hele den danske befolkning inviteret til et af de mest trafikerede knudepunkter i kongeriget for at sende Dronningen godt afsted på sit otium. Det betød, at vores afdeling for Sikkerhed og værtskab havde lidt over ti dage til at få styr på blandt andet planlægning, myndighedsbehandling, risikovurderinger og beredskab.

Kongens Nytorv var et oplagt sted til at afholde arrangementet, men samtidig også et sted, der har nogle spændende udfordringer i sig selv, når det kommer til styring af publikumsflow, myndighedstilladelser og publikumsdensitet – især når hele landet i teorien var på gæstelisten.

Med erfaringen fra bl.a mindekoncerten Som strejf af en dråbe for Kim Larsen og støttekoncerten for Ukraine på Rådhuspladsen fik vores planlægningsorganisation styr på tilladelser og koordinering, og på dagen tog vores mange sikkerhedsværter – hele 107 af dem – imod de fremmødte fra hele landet. Her sørgede vores værter for tydelig sikkerhedskommunikation og et godt flow. Alt sammen lavet på baggrund af vores planlægning og nære samarbejde med politi og myndigheder.