Vores mission er at få vores viden og opfindsomhed fra Roskilde Festival ud at leve i andre sammenhænge – året rundt. Det betyder, at vi kan tilbyde oplæg, workshops og kurser inden for alle de mange discipliner, som vi folder ud på festivalen.
Nogle emner kunne f.eks. være:
- Hvordan sørger man for bæredygtig omstilling i en organisation eller et event?
- Hvordan motiverer og leder man frivillige?
- Hvordan udarbejder man en strategi med andre bundlinjer end den økonomiske?
- Hvordan kan man aktivere sit brand eller produkt for en yngre målgruppe?
- Hvordan kuraterer man de bedste oplevelser til sin målgruppe?
- Hvad er forskellen på sikkerhed og tryghed?
Det er blot nogle af de emner, som vi kan tilbyde jer oplæg, workshops og viden indenfor – og vi kan tilpasse det lige til det format og målgruppe, som du har brug for.
Oplæg og foredrag
Mangler I et oplæg til at kickstarte en teamdag eller sætte nogle tanker i gang om f.eks. cirkulær forretningsmodel eller mødet med de nye generationer på arbejdsmarkedet? Med vores store udvalg af kompetenceområder kan vi komme til jer og sætte de mentale tandhjul i gang hos jeres kolleger, kunder eller samarbejdspartnere.
Workshops
Har I planer om at udvikle jer inden for et specifikt område som f.eks. diversitet eller bæredygtighed? Eller skal I nå frem til et fælles mål eller strategi, kan vi hjælpe jer med at lande det helt rigtige sted med en workshop, der sørger for, at forventninger og slutresultatet går hånd i hånd.
Kurser
Vi afholder løbende en række kurser i forskellige formater. Nogle er tilbagevendende og længere kursusforløb, mens andre er enkeltstående. Du finder de aktuelle kurser her. Er du nysgerrig på et emne, som ikke står i den aktuelle kursusrække, skal du endelig tage kontakt til os.